Din virksomheds fremtid afhænger af kunders valg.

Jeg forstår godt virksomheder, som ikke tænker, at branding er noget for dem.

Branding har, som os, der arbejder med det ved, et dårligt brand blandt virksomheder.

Lad mig her forsøge at ændre den opfattelse. Min erfaring viser, at hvis noget er vigtigt nok, er virksomheder villige til at investere tid, ressourcer og økonomi.

Årsagen til undervurderingen af branding skyldes ofte misforståelser. De fleste virksomheder forstår “branding” som noget, der bor i kommunikations-, design- eller marketingafdelingen.

Men overvej det her: Branding er faktisk en ledelsesdisciplin og bør helt naturligt være en C-level prioritet – faktisk den vigtigste. Forretningsstrategi og brandstrategi er dybt forbundne (eller bør være det!). Og strategien bør være udgangspunktet for alle tiltag i virksomheden. Fra ansættelser til produkter. Fra tone of voice til omgivelser. Fra service til markedsføring.

Et brand er resultatet af, hvad virksomheden er og gør og står for, hvilket manifesterer sig som et indtryk eller en opfattelse hos os andre. Og det er netop den opfattelse, der er så ufattelig vigtig for en virksomhed at arbejde med.

Virksomhedens brand er altså fuldkommen afgørende for kunders valg. Så i virkeligheden er hele formålet med branding ret binært: Vælger kunder at købe af os – eller gør de ikke.

Findes der noget vigtigere for en virksomhed?

Kunders valg